JANNICH RINDOM
- Salgscoach med bred erfaringEkstern foredragsholder og underviser for
Speakers lounge // Business Danmark // YOUANDX // Go Learn
Jannich Rindom
Hvis man i en verden af salg, markedsføring og telemarketing kan tillade sig at benytte udtrykkene ‘passion’ og ‘indblik’, så er Jannich Rindom en kapacitet på sit felt. Sjældent har man mødt en professionel aktør, der i den grad arbejder med mødebooking, telemarketing og salg – som et nobelt håndværk. Den 33-årige sjællænder har gjort det til sit speciale, at udvikle sig i en branche der netop kan gøre brug af hans evner og talent som professionel coach, underviser og træner.
Jannich Rindom kan, trods sin unge alder, skilte sig med titler som både direktør, salgsdirektør og salgschef. Men det er ikke den personlige ambition alene der driver værket, det er lysten og færdigheden til at kunne arbejde konstruktivt og innovativt med et brancheområde, der ifølge Rindom selv, virkelig har meget at byde på, og som branchen ikke altid selv kan se hele potentialet i.
Det er ikke alle steder i salgsbranchen der satser lige seriøst, professionelt og struktureret på forbedring af salgsteknikker og medarbejderudvikling – specielt ikke indenfor delbrancherne telemarketing og mødebooking. Det er måske netop visionen om at løfte hele værdigrundlaget inden for telemarketing og mødebooking, der har banet vejen for Rindom – og givet ham muligheden for at tilføre nytænkning og kvalitet til en række nye virksomheder på det danske marked.
Slutteligt bør man ikke glemme Jannich Rindoms ufejlbarlige humør og positive energi, hans menneskelige forståelse og indsigt – samt en meget struktureret måde at samarbejde på. Det er værdifulde egenskaber der sætter ham i stand til at performe udover det sædvanlige.
Markedsføring - før og nu
Den amerikanske journalist og forfatter Ernest Hemingway, havde ikke det store behov for at markedsføre sig selv ved bruge Adwords, TV-reklamer eller ved at gøre sig synlig på de sociale medier, hvis den slags ellers havde eksisteret dengang i tiden mellem 1920’erne og 1950’erne, hvor Hemingway skrev de fleste af sine bøger. Den store forfatter var så respekteret og populær for sine bøger og noveller, at folk stod i kø for at købe og læse hans historier, hver gang der udkom en ny. Han behøvede ikke at koncentrere sig om ret meget andet end at skrive, så skulle forlagene nok få solgt de gode historier. Folk rev dem simpelthen ned fra hylderne.
I dag ville et forlag bruge helt anderledes metoder, for at sætte skub i en ny bogudgivelse eller andet der skulle ud og konkurrere på et benhårdt marked. Men i en tid hvor man endnu ikke kunne se film på TV eller overhovedet anede at der engang ville komme noget der hed internet, brugte folk masser af tid på at læse – og det var på ingen måde svært at få afsat nye og velskrevne historier.
Fortidens udbud og efterspørgsel var anderledes
Dengang købte man dagens avis for at holde sig orienteret om hvad der skete i verden, og man læste bøger, magasiner og noveller når man ønskede underholdning. Der var ikke så meget andet at vælge imellem, bortset fra at gå tidligt i seng, kravle ind under dynen og foretage sig noget der kunne risikere at føre til familieforøgelse.
Så de store uge- og månedsblade udgav noveller og ‘short stories’, som læserne elskede – og folk strømmede til aviskioskerne for at få fingre i de nyeste historier fra de bedste forfattere. Nogle af de største amerikanske magasiner var så sikre på hvad folk ville have, at de ligefrem betalte de store forfattere enorme beløb, for at skrive historier og noveller til netop deres magasin.
Hemingway var netop en af de forfattere der blev honoreret med gigantiske pengebeløb af de store bladhuse, for at skrive fængslende, gode og romantiske historier til et læsehungrende publikum. Med den økonomiske succes Hemingway fik ud af disse skriverier, kunne han tillade sig at leve en ekstravagant livsstil, med rejser rundt til eksotiske steder på hele kloden – eller at leve som en velhavende excentriker, som da han senere slog sig ned på en farm på Cuba, hvor han levede med sin kone og ikke mindre end ni tjenestefolk, 52 katte, 16 hunde, 3 køer og et ukendt antal iskolde mojìtos.
Biografi – Jannich Rindom
- Coach (COU), Probana Business School
- MasterClass I Customer Experience Management (CEM), Tivoliakademiet
- MasterClass i Key Account Management, Probana Business School
Ejer af: Rindom & Co Consulting ApS og Phoner2Support ApS
- Født 1985, Hvidovre
- Civilstand: Gift med 2 børn
- Fritidsinteresser: Motionsløb
Motto: ”Intet er umuligt, det umulige tager bare længere tid”.
- Erfaring: Mere end 15 års erfaring inden for telemarketing, salg og salgsledelse.
- Kodeord: ‘Arbejdsglæde’, ‘den gode og sobre dialog’, ’tillid’, ‘nærvær’, ’tilstedeværelse’.
Referencer: Zoologisk Have i København, Alm. Brand, Oxe & Co, PersondataSupport, Ecobeton Danmark, Frokost.dk
Jannich Rindom
– om gennemtænkt markedsføring
”Kunsten er at gøre sig synlig”, lyder det fra Jannich Rindom, der gennem mere end 15 år har beskæftiget sig med salg, coaching og markedsføring. Rindom er indehaver af konsulentvirksomheden Jannich Rindom & Co Consulting, der ikke bare har specialiseret sig i branchen indenfor salg, telemarketing og mødebooking, men også er en kapacitet indenfor moderne markedsføring.
Rindom har fungeret som konsulent i en række salgsafdelinger, indenfor flere forskellige brancher – og skabt sig erfaring med vigtigheden i den måde, at hvorpå en salgsvirksomhed vælger at arbejde med markedsføring.
Hvad enten man driver sin egen virksomhed
”Hvad enten man driver sin egen virksomhed eller om man er en stærk og seriøs professionel inden for sit fag, så er vi alle del af en kommerciel verden der er mere konkurrencepræget end nogensinde. Speederen er banket i bund, der er gearet op i sjette gear – til en hastighed hvor det gælder om at holde fast i hat og hornbriller, og bevare det kølige overblik. Det er ikke alle der kan følge med – og det er heller ikke alle der kan holde styr på måden de promoverer deres virksomhed og deres produktion på”, lyder det fra den engagerede salgscoach.
Som altid arbejder Rindom med det mere personlige og menneskelige aspekt i de arbejdsprocesser vi alle skal være en del af i det daglige arbejdsliv
Vi forsøger alle at være gode på vores felt
”Vi forsøger alle at være gode på vores felt, at optimere at optimere, skabe vækst og blive bedre til det vi gør. Vi skal være dygtigere, hurtigere, bedre og mere effektive – og samtidig skal vi være billigere end de andre, gøre det hele på den halve tid – og ikke glemme at udføre arbejdet med smil. Og når en lang og sitrende intens arbejdsdag så er slut, så gælder det om at have overskud nok til at tage hjem til familien og fritiden, uden at ligne eller opføre sig som en levende zombie. Derfor er det også vigtigt, at vi træder et skridt tilbage – og danner os et køligt overblik over, hvilke muligheder som marketing kan give os”, slutter Jannich Rindom.
Rådgivning & Sund Fornuft
Sandheden er nok, at der i dag er flere muligheder for at markedsføre os som virksomheder, end vi er istand til at gennemskue. Det kan resultere i, at vi vælger lidt i blinde – og blot forsøger sig med lidt tilfældige markedsføringsmodeller. Jannich Rindom kommer ind på, at nogle vælger marketingsmodel efter pris – hvor man ofte har en tendens til at tro, at den dyreste løsning er den bedste. Det er ikke altid tilfældet – og man kan nemt komme til at betale i dyre domme, for en marketingskampagne, der slet ikke får den ønskede effekt.
Det giver som regel ingen mening for en nyopstartet iværksætter at skulle ofre formuer på annoncering i de store søndagsaviser – ligesom det heller ikke vil have nogen god effekt, for en større og kendt virksomhed, blot at nøjes med et par tandløse og irriterende opslag på Facebook. Strategien bør planlægges, og der bør altid være en sund balance mellem omkostninger og forventet effektivitet.
Det gælder om at analysere og gennemtænke sit behov for markedsføring. Tale det igennem med ledere, samarbejdspartnere og ligeledes gerne med de medarbejdere der sidder fingeren på pulsen, og som arbejder med kundekredsen til daglig. Det kan også være en god idé at tage en professionel konsulent med på råd, selv om der er omkostninger forbundet med konsulentservice, så kan det spare mange ressourcer i sidste ende.
Den sidste mulighed er selvfølgelig, at sælge produkter og ydelser, der er lige så geniale – og som emmer lige så meget af kvalitet og popularitet – som Hemingways bøger gjorde i sin tid. Så er man nemlig helt fritaget for at spekulere på markedsføring overhovedet.
“Kunsten er at gøre sig synlig.
Hvad enten man driver sin egen virksomhed, eller om man er en stærk og seriøs professionel inden for sit fag, så er vi alle del af en kommerciel verden der er mere konkurrencepræget end nogensinde”
Jannich Rindom
Salgscoach
Kontakt Jannich Rindom
ADDRESSE
Tinghøjvej 5
3650 Ølstykke
Telefon
+(45) 61 78 78 67
WEB
Email : Jannich@phoner2support.dk
Web: Phoner2Support – Rindom & Co Consulting – Profil Linkedin